En drøm fra Højre

Liberalismen, der har lagt vægten på individet, har i frigørelsens navn tæret på det overleverede

forråd, der sikrer gensidig forståelse og som holder samfundet sammen i samdrægtighed.

Socialismen, hvis væsen også er undergravende, har lagt vægten for ensidigt på massen, strukturerne

og produktionsforholdene. Den har mistet blikket for den enkelte, som har lidt den skæbne at være klasserepræsentant, blot en funktion. Liberalisme og socialisme ligner på overfladen hinandens modsætning, som om de to muligheder udgør det politiske alternativ, vi er konfronteret med, men i virkeligheden adskiller de sig ikke fra hinanden. For dem begge gælder det, at politik er den ærgerlige løsning på alles dyriske kamp mod alle. Deres grundsyn er koldt, kynisk og materialistisk, hvilket på sigt medfører, at det gode, det sande og det skønne som en tilgængelig virkelighed undergraves, og åndelig armod og ensomhed er det tragiske resultat. Der er intet, der ægte binder menneskene sammen. Begge har de fornægtet, at mennesket er af ånd - at det er en skabning, der ikke skal skabe sig selv - og derfor kan de ikke se, at det sandt menneskelige befinder sig et frugtbart sted mellem frihed og bundethed, og at det er et godt sted at være. Det er nemlig dér, at det gode liv, som vi igen skal turde tale om, befinder sig.

I offentligheden og i den ansvarsløse dagspresse, der gang på gang udviser ringeagt over for det almindelige liv og dets fredelige forestillinger, der er groet ud af folket og dets erfaring, er det blevet en dyd, at enhver søger sit eget på bekostning af fællesskabet og dets normer; de normer, som er fællesskabets både lovbundne og organiske klangbund, hvori enhver kan genkende sig selv som en del af folket. Det er blevet en dyd, at enhver gør, hvad han har lyst til. Denne dyd og det, som vores meningsdannere og kulturpersonligheder holder helligt: individets ret til at være individ, røber, hvor problemet ligger og hvor dybt det ligger. Det ligger i en manglende vilje til at se og forstå, hvad enhver i sin samvittighed inderst inde godt ved, nemlig at enhver altid står til ansvar over for Gud og andre mennesker, som gør krav på sandhed og kærlighed, sådan som sandheden og kærligheden er altings inderste hemmelighed. Menneske er ikke noget, man er eller kan være alene. Et individ bliver til og går til grunde, når det adskiller og udskiller sig fra andre. Et menneske bliver til, når det står over for andre og ansvarsfuldt går ind i det givne, hvormed det personligt vokser og tager del i samfundet.

Der ligger et alvorligt arbejde og venter. Der er en kamp, der skal kæmpes. Højre griber nu handsken, og vil vække den slumrende sans for fællesskabet, for folket og understrege den gudgivne forpligtelse, som gør et menneske ud af individet. Dermed vil Højre bidrage til, at lysten til at være samfund og glæden ved at være samfund igen kommer til sin ret. Det er sandt, at intet menneske er en ø. Det betyder noget og bærer en visdom, på hvilken man kan leve et godt og jævnt liv. Det er ikke tomme ord. Det er visionært, det er modigt, det er en drøm.

Højre adskiller sig fra de typiske nye politikerpartier, der serverer den samme gamle bøf på nye måder; de partier, som alle kender til hudløshed, og som påstår at gentænke det politiske system. Disse politikerpartier vil ruske lidt op i Christiansborg, og gøre lidt ved den politikerlede, som vi er blevet så vant til og som blot får de fleste til at trække opgivende på skuldrene. De hævder at gentænke det politiske system, men er ikke villige til at indse, hvor man skal begynde, hvis man vil løse problemet. Hvorfor? Fordi løsningen anfægter deres egen magt og mulighed for at gøre det til deres livs mål at få en ministertaburet at sidde på. Det er simpelt. Det er strukturelt. Vi skal have tredelt magten igen.

Højre er villige til at gentænke det politiske system med udgangspunkt i vores historie. Vi skal redde folkestyret fra dets parlamentariske dødvande. Vi skal gøre op med den materialistiske politisering af tilværelsen, der rider os som en mare. Derfor spørger vi frimodigt, om ikke vi kan lære af vort folks storslåede historie og den dybe tale, som de døde, der levede for os, myndigt fører på forpligtende vis.

Højre er ikke et parti. Det er en liste for folk, der deler en drøm. Højre peger ikke på nogen statsministerkandidat. Listen spiller ikke det politiske spil. Den vover at tro, at der ikke skal være dronningerunde, hvor Folketingets karrierepolitikere kan strides om magten. Det er en drøm.

Systemskiftet

Der er brug for et systemskifte i Danmark. Folketingets enevælde har gjort varetagelsen af landets ledelse sekundær i forhold til partiernes magtkampe og sekundær i forhold til det evindelige politiske skænderi. Det evindelige politiske skænderi er endvidere sivet ud i befolkningen til stor skade for sammenhængskraften og fællesskabet. Løsningen herpå er en afskaffelse af grundlovens § 15, hvilket vil gøre regeringen uafhængig af Folketinget. Det vil betyde, at grundlovens § 14 om at Kongen udnævner og afskediger regeringen igen vil komme til at få praktisk betydning. Det er Højres faste overbevisning, at Kongen (eller Dronningen) vil kunne sammensætte en regering, som består af de danskere, der er bedst egnede (herunder hører bl.a. faglig kompetence) til de enkelte ministerposter, i stedet for at ministrene, som det foregår nu, udnævnes blandt dem, der bedst har spillet det politiske rænkespil, siden de var ungdomspolitikere. 

Hvilken glæde og gavn har Danmark og danskerne af, at regeringen udgøres af karrierepolitikere?

Svaret er, at det har Danmark og danskerne ingen glæde og ingen gavn af. Grunden til, at de fleste mennesker i dag alligevel anser det for afgørende, at regeringen sammensættes af de karrierepolitikere, der har klaret sig bedst ved Folketingsvalget, er, at de fleste mennesker i dag er bange for, at hvis ikke regeringen er sammensat som følge af en demokratisk proces, så vil det medføre, at regeringen bliver korrupt og tyrannisk. Denne frygt er begrundet i en antagelse om, at alt, der ikke er demokratisk, er korrupt og tyrannisk. Men det er en falsk antagelse, som slet ikke stemmer med vores erfaring fra andre sider af tilværelsen; hver dag er vi i mangfoldige sammenhænge vidner til at mennesker, helt uden demokratisk kontrol, træffer fornuftige, ansvarlige beslutninger. Det er tankevækkende, at parlamentarismen i Danmark ikke blev indført, fordi der var et konkret problem med en korrupt og tyrannisk regering. Den blev derimod indført, fordi der havde spredt sig en forestilling om, at ikke-demokratiske regeringer er korrupte og tyranniske. Indførelsen af parlamentarismen var “løsningen” på et problem, der ikke var der, og denne “løsning” har gjort de danske regeringer langt mindre regeringsdygtige og har derudover forpestet den almindelige danskers liv med politik.

Foruden at stabilisere regeringen af Danmark, så er tanken med systemskiftet derfor, at det skal medføre en afpolitisering af samfundet. Mennesket skal ikke stræbe efter at være politisk. Kun en ægte konservativ modpolitisk politik kan eliminere det revolutionære traume, der ramte Europa i kølvandet på revolutionen i 1789, og som europæisk politik har siddet tragisk fast i siden og som har været årsag til mange civilisatoriske rædsler, såsom det 20. århundredes gennempolitiserede vanvid. Siden 1789 har det været almindeligt at opdele mennesker efter politisk anskuelse i venstre- og højreorienterede, hvilket bidrager til en svækkelse af menneskets naturlige tilgang til samfund og medmenneske. Den politiske bevidsthed, som det er almindeligt for det moderne menneske at være stolt af, indføjer mellemled mennesker imellem og bidrager på sigt til en udvikling af en mistankens hermeneutik, der ikke kan anerkende, at der skulle være noget før-politisk, mennesker kunne være fælles om at kalde sandt, skønt og godt. Det er ikke noget, man skal være stolt af. Det er en nederdrægtig løgn, at politisk bevidsthed skulle være et gode. Det er for så vidt uheldigt, at listen hedder Højre, fordi det kan forlede nogle til at tro, at listen vil beholde denne uheldige og umenneskelige politiske skelnen, som degraderer mennesker til et ideologisk væsen, men Højre betegner den parlamentariske gruppe, der sidder til højre i parlamentet, og som traditionelt vil slå skjold om kongen for at undgå, at hans politiske legitimitet og folkebærende suverænitet skal bryde sammen, ikke nødvendigvis kun fordi kongen har ret til sit privilegium, men fordi kongen ved at repræsentere det politiske princip giver folket mulighed for at være upolitisk. Det er folket en stor gave, kongen en byrde, og de regerende, som kongen anmoder om ministerhjælp, et stort ansvar, som de kun kan bære, hvis de er personligt forpligtet på kongen.

Konservatisme er mere en opfattelse af den politiske virkelighed, end det er en politisk opfattelse af virkeligheden. Forskellen kan virke lille for den, der er vant til at tro, at det politiske syn er et nødvendigt filter for den, hvis virkelighedstilgang kan kaldes oplyst, men der er en verden til forskel. Den, der er konservativ, er egentlig ikke politisk, han er i sin grundholdning ikke blot ikke et politisk væsen, han er mod-politisk. Han tror ikke, at alt kan blive genstand for politisk bearbejdning. I virkeligheden er han den, der med sit liv stadfæster, at ikke alt er politisk.

• med afskaffelsen af grundlovens § 15 skal den danske befolkning sættes fri fra politisk kævl, og vende tilbage til virkeligheden. 
• for yderligere at modvirke den partipolitiske organiserede ufred ønsker Højre, at Folketingsvalg skal foregå som enkeltmandsvalg i flertalskredse. 

Familien

Familien er samfundets grundcelle. Familien konstitueres derved, at manden binder sig uigenkaldeligt til kvinden. Ud af denne enhed springer alt menneskeligt liv og på denne enhed må ethvert velfungerende menneskeligt samfund være bygget. Familien som forpligtende fællesskab er under angreb fra den fortsatte seksuelle revolution, som vil sætte mennesket fri fra at skulle elske Gud og næsten, så det i stedet med al sin kærlighed kan hengive sig til sig selv og sine impulser. Men den, der kun elsker sig selv, lever i ensomhed og sjælelig elendighed. Den liberale grundsætning “Du skal gøre, hvad du har lyst til” er under forskellige navne blevet udbredt i mere end hundrede år. Det er den sætning, der står bag et stigende antal skilsmisser og aborter, normalisering af homoseksualitet og kønsskifte til børn og voksne og andre normnedbrydende tiltag.

Menneskelivet er ikke og må aldrig blive historien om individets udfoldelse af lyst, følelser og vilje. Det foregår derimod i konkrete givne fællesskaber, som man ikke selv vælger. Et af disse er familien. Det er godt, at vi mennesker på den måde lever i fællesskab med hinanden, i stedet for at leve alene for vores egen skyld.

Når vi i det offentlige liv på den måde sætter frigørelsen og rodløsheden i højsædet, betyder det nemlig ikke bare, at de, der har lyst til at leve livet alternativt, kan det. Det betyder derimod, at helt almindelige mennesker frarøves muligheden for anse det almindelig liv som almindeligt og leve det uforstyrret. I stedet tvinges vi alle sammen til at tage stilling til de mest grundlæggende vilkår i livet. Det er vilkår som køn, forpligtelserne og formen på familien. Luftig abstraktion kan føre til forvirring og afvisning af ellers indlysende givne vilkår, så mænd, kvinder, danskere, forældre og børn ikke længere kan passe deres givne identitet, pligter og forhold i fred. 

Velfærdsstaten for familier

Den nuværende velfærdsstats formål er at sikre, at flest mulige individer kan have flest mulige muligheder i deres liv. Det betyder, at fokus er på den enkeltes situation set, som var han helt isoleret, og at det gode tolkes som hvad som helst i stedet for noget bestemt. Sådan forholder verden sig imidlertid ikke, for den enkelte er som udgangspunkt ikke til alene, men lever livet i forhold til andre mennesker. Et af disse forhold er det grundlæggende fællesskab familien, og det gode liv i dette fællesskab er ikke, hvad medlemmerne nu selv mener det er, men derimod et helt bestemt jævnt liv i forpligtelse på hinanden af kærligheden.

Derfor vil Højre ændre de økonomiske og sociale indretninger i samfundet således, at de på den ene side understøtter familiens fællesskab og regner det for virkeligt, og at de på den anden side understøtter et konkret godt liv, der ikke bare er en konsekvensløs selvudfoldelse.

En del af styrkelsen af familien består i at sikre dens funktion, der er at opdrage og være kærlig ramme for børnene. Det er bedre for mennesket at tage sig af sin egen familie og dem, det elsker, end at løbe et endeløst selvcentreret karriereløb. Vi tror, at kærligheden, der er mellem familiemedlemmer, og som ikke kan forventes af de plejere, der leverer plejen som serviceydelse, faktisk er god og værdifuld.

Derfor vil Højre styrke mulighederne for, at forældrene kan bruge deres tid med deres egne børn. Det vil Højre gøre ved at give forældre skattefradrag, hvis de selv passer deres børn, og ved at sikre muligheder for at få pladser i daginstitutioner på deltid, således at børnene nogle dage passes i hjemmet og andre dage passes i institutionen.

Desuden indgår ikke blot børn, men også ældre i familiens fællesskab, hvorfor der også skal ydes støtte til familier, der vælger at passe deres ældre helt eller delvist selv. Det vil betyde mindre ensomhed blandt ældre og en større forståelse af kærlighedens forpligtelser blandt alle familiens medlemmer.

Familien centreret omkring ægteskabet, der består af en mand og en kvinde, er desuden en økonomisk enhed. Når en mand og en kvinde vælger at gifte sig, er der ikke mere mit og dit men vores. Derfor skal ægtepar beskattes som en økonomisk enhed, således at fradragene og indkomsterne sammenlægges, hvorefter skatten beregnes. Det sikrer familierne en større fleksibilitet i fordelingen af lønarbejde og opgaver i hjemmet.

At velfærdsstaten skal indrettes med henblik på at give familier mulighed for at være familier betyder ikke, at de, der ingen familie har, skal glemmes og ikke hjælpes. Det betyder derimod, at der skal ske en vægtforskydning i velfærdsstaten, så dens udgangspunkt bliver familien som den enhed, der skal støttes og opretholdes, og ikke det tænkte isolerede individ.

Altså vil Højre:

• give skattefradrag til pasning af børn i hjemmet.
• sikre muligheden for fleksible pasningsordninger.
• tilbyde rentefri lån til nyetablerede familier til køb af hus, som eftergives i takt med familieforøgelse.
• yde støtte til pleje af ældre i hjemmet.
• indføre fællesbeskatning af ægtepar.

Et forsvar for det gudgivne, almindelige liv - en tilbagevisning af alle angribere, nye som gamle

Mennesket er ikke herre over sit eget liv og kan aldrig blive det. At ville sikre selvbestemmelse ved at tillade progressive tiltag som abort, kosmetisk og juridisk kønsskifte samt homoseksuelles ret til adoption og ægteskab giver derfor ikke den enkelte større kontrol med sit eget liv. Det at være et menneske er nemlig ikke at bestemme, hvad man vil, og så gøre det, men derimod at leve et liv i de konkrete forhold, hvori vi er sat med den pligt, vi har. Desuden er tiltagene skadelige for moralen, den traditionelle livsførelse og de mennesker, som vi i jagten på selvrealisering uundgåeligt svigter.

Når skiftende regeringer har indført stadig flere muligheder for selvudfoldelse, har de sendt et så klart signal om, at livet kan beherskes, at det er blevet en grundholdning i vores samfund. Vi dyrker nu i det offentlige den vrangforestilling, at mennesket faktisk er sin egen herre. På den måde bliver alle lokket til at løbe et håbløst kapløb med livet, selvom kun få vil det. Det er ikke rimeligt, at de mange skal leve i rodløshed, for at de få kan ødelægge deres eget liv mere ubesværet. 

Denne frigørelsesideologi, som har spredt sig i Danmark, skyldes ikke først og fremmest, at lovene i Danmark sætter folk mere fri end andre steder. Det skyldes derimod en overbevisning om, at mennesket ikke er et bestemt menneske, men derimod selv frit og uforpligtet former sig i verden. Den overbevisning vil de fleste fornuftige og jævne mennesker afvise, da den klart og tydeligt strider imod den almindelige oplevelse af at være menneske. Der findes ingen mennesker, der kan huske et tidspunkt, før de havde et køn, et forhold til andre mennesker og ingen kan bestride, at naturen er indrettet således, at familien udgøres af en kvinde og en mand.

Derfor vil Højre sige denne tale klart imod i både tale og handling. Der findes nemlig et helt almindeligt traditionelt liv, som er godt for mennesker at leve. For at tale den ødelæggende løgn om menneskelivet imod må vi derfor føre en politik, der klart siger, at det almindelige menneskeliv er det gode og består af givne forpligtelser. Den tale vil Højre levere ved bl.a. at:

• afskaffe muligheden for både juridisk og kosmetisk kønsskifte.
• afskaffe muligheden for borgerlige og kirkelige vielser af homoseksuelle.
• afskaffe muligheden for adoption og kunstig befrugtning for alle andre end ægtepar.
• begrænse og forbyde propaganda for frigørelse på det kønslige område i uddannelsesinstitutioner, medier og det offentlige rum. 

Fosterfordrivelse

Højre anerkender og ønsker at beskytte de ufødtes rettigheder. I ”Brevet til Diognetus” fra det 2. århundrede står der om de kristne, at de blandt andet skiller sig ud fra andre mennesker derved, at de ikke sætter deres børn ud. Så grusomme er de moderne hedninge ikke, at de sætter deres børn ud. De slår kun deres børn ihjel, mens de ikke kan ses (ud over af abortlægen). Og de gør det af kærlighed til barnet. De mener at gøre deres børn en næstekærlig tjeneste ved at slå dem ihjel, inden de bliver født, og derved redde dem fra et hårdt liv som barn af en enlig mor, eller hvad vi nu ellers som samfund har fået overbevist de stakkels kvinder om, at der findes af kærlige grunde til at dræbe sit barn. Højres abortpolitik skal beskærme kvinder mod at blive forledt af disse løgnagtige forestillinger om det legitime i at dræbe sit barn, og dette skal ske ved: 

• at afskaffe den fri abort.

Folket 

Mennesket er ikke kun sat i det forhold, at det er en del af en familie. En del af det at være menneske er nemlig også, at man tilhører et folk. Det er et virkeligt forhold, der ligesom den uundgåelige indplacering i familien ikke er selvvalgt. Det betyder, at danskeren ikke er dansk, fordi han føler et særligt tilhørsforhold; har nogle særlige overbevisninger; har valgt at være det eller noget andet, der kan ændres, men danskeren er derimod dansk, fordi han tilhører det danske folk, som barn af sine danske forældre. For danskeren er det derfor naturligt at have dansk som modersmål og Danmark som fædreland. 

Enhver har et særligt forhold til sine forældre, fordi de er hans, og ikke fordi de er kvalitativt eller kvantitativt bedre end andre forældre. På samme måde er danskeren knyttet til Danmark, fordi det er hans fædreland. 

Den norske forfatterinde Sigrid Undset har sagt om det at tilhøre et folk:
“Til hverdag slider vi hver med vort eget, og sanser ikke, at vi er som støvgran, der fyger, slebet af en og samme vældige stenblok”. Verden består af forskellige enheder, som ikke uden videre kan reduceres til mindre bestanddele. En af disse enheder er folket, som er afgrænset fra andre folk i det ydre og bundet sammen i fællesskab i det indre. Folkene findes i Guds bevidsthed. I Det Nye Testamente siger Jesus: Gå derfor ud, og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Et af de folkeslag, som Jesus her taler om, er danskerne. 

Det virkelige forhold og fællesskab, som folket udgør, skal respekteres og regnes for virkeligt, når staten indrettes. Det betyder, at den danske stat - Kongen - ikke er en over-folkelig institution, men derimod er folkets organiske enhedsprincip. Derfor er statens opgave først og fremmest at beskytte det folkelige fællesskab, som den selv er en del af, og sikre fællesskabets selvbestemmelse i forholdet til fremmede magter. At folket er et virkeligt fællesskab, betyder desuden, at danskerne faktisk vil hinanden det godt og ikke per automatik sætter sig selv først.

Folkets selvbestemmelse

Fordi folket er et virkeligt fællesskab, hvori legitim magt forankres, modsætter Højre sig, at beslutninger lægges i hænderne på overnationale organisationer, der påstår, at deres magt udspringer af universelle principper. Det betyder, at Højre ikke anerkender EU's organer som stående over den danske regering, folketinget og domstolene. Samtidig anerkender vi kun forskellige internationale konventioner i det omfang, at landets ledelse ønsker at vedblive at overholde dem. Fordi den legitime magt er konkret og jordnært forankret, vil vi altså ikke acceptere, at overnationale organisationer bruges som argument mod og umuliggør løsninger, der er gode i en dansk virkelighed. Derfor er vi villige til at bryde internationale konventioner, EU-beslutninger om nødvendigt.

Derfor vil Højre:

• ikke acceptere, at udenlandske beslutninger med nødvendighed gælder i Danmark
• om nødvendigt bryde internationale konventioner og gå imod EU-beslutninger.

Økonomi

Kirkefaderen Gregor d. Store har sagt: “Lad ham, der har et talent se til, at han ikke skjuler det; ham, der har overflod, lad ham være hurtig til barmhjertighed og generøsitet; ham, der har kunstfærdighed og evner, lad ham gøre sit bedste for at dele nytten heraf med sin næste”.
Dette kunne fungere som overskrift for Højres økonomiske politik, hvis udgangspunkt er fællesskabet mellem folkets medlemmer. Dermed er det også sagt, at Højres økonomiske politik er en politik, der ikke har økonomi som udgangspunkt eller som formål. Højres økonomiske politik er hverken socialistisk eller liberal - den anser nemlig ikke økonomi for det gennemgående samfundsprincip. En høj levestandard er ikke målet med Højres økonomiske politik. Og det er lige så lidt målet, at alle mennesker skal have lige gode økonomiske vilkår. Målet med Højres økonomiske politik er det samme som målet med al Højres politik: At fremme det gode og at styrke båndene imellem samfundets medlemmer. 

Derfor vil Højre arbejde for:

• at arveafgiften bliver afskaffet. 

Afseksualisér folkeskolen og det offentlige rum
Folkeskolen og det offentlige rum er fyldt med seksuelle under- og overtoner. I det offentlige rum og fra de offentlige medier kan man ikke undgå at blive konfronteret med forskellige former for frigjort sex og endda reklamer for såkaldt alternative leveformer. Samtidig er seksualundervisningen i Folkeskolen strikket sådan sammen, at den antager og opfordrer til et uforpligtende og uhæmmet sexliv. Er det rimeligt?

Et af det nuværende samfunds allerhelligste mantraer er, at der intet problematisk kan være ved det seksuelle, fordi sex er en naturlig ting. Det er tydeligt for selv den mest seksuelt frigjorte, at der potentielt kan være endog meget problematiske ting knyttet til det seksuelle, men den seksuelt frigjorte siger da: “sex er en naturlig ting, så længe det er frivilligt”. Jaså - er det da frivilligt, når børn i folkeskolen præsenteres for omfattende seksuelt materiale? Er det frivilligt, når man stort set overalt i samfundet mødes af seksualisering af mennesket.

Den seksualiserede opfattelse af tilværelsen har som sin konsekvens en evig jagt på seksuel tilfredsstillelse af tiltagende unaturlig karakter. I en sådan verden er det seksuelle begær umætteligt og fører til intet andet end ødelæggelsen af mennesket selv og dets næste. Det seksuelle er i det nuværende samfund blevet til et højeste gode af nærmest religiøs karakter, hvorved fornemmelsen for andre aspekter af menneskelivet og for de virkelige religiøse goder forsvinder. 

Derfor vil Højre:

• begrænse seksuelle motiver i reklamer og tv.
• ændre seksualundervisningen i Folkeskolen, så den ikke opfordrer til og muliggør et moralsk uhæmmet seksualliv, men i stedet blot oplyser om rent biologiske forhold.

Uddannelse

På uddannelsesområdet ønsker Højre dels i de danske uddannelsesinstitutioner at fremelske et miljø, der sigter højt, dels at danske skoleelever skal lære at kende og elske deres land. 

I dag undervises der i Folkeskolen ud fra en præmis om, at god undervisning er værdimæssigt neutral og samtidig giver eleverne såkaldt kritisk sans. Det kommer i særdeleshed til udtryk i historieundervisningen, hvor fokus i både Folkeskolen og på gymnasiet er, at alle elever skal blive i stand til på akademisk-lignende vis at gå til kilderne ved brug af den kildekritiske metode.  Samtidig er det de færreste, der forlader skolen og kan genfortælle og skitsere dansk og europæisk historie i overordnede træk, og man giver altså derved køb på kendskab til og viden om ting for at sikre en kritisk sans, som nok findes i de fleste som sund fornuft. Der undervises desuden stadig mere og mere i, hvad vores forfædre gjorde forkert i stedet for den indsats, de har lagt for at skabe det gode land, vi har i dag. Dermed lærer børn, at deres land grundlæggende udspringer af noget ondt og ikke at det er et godt land, som man skal elske. Tendensen ses også i kristendomsundervisningen, der på neutral vis skal oplyse om religioner og ikke længere må være forkyndende, selvom mere end 80% af det danske folk tilhører Folkekirken. Selvfølgeligt skal vi videregive kærligheden til vores lands historie og tro til vores børn - også gennem folkeskolen og gymnasiet!

Derfor vil Højre:

• at niveauet skal højnes. Der skal findes elitære studier.
• ændre karakterskalaen, så den indeholder en udmærkelse over 12-tallet, som kun skal bruges i sjældne tilfælde. Denne udmærkelse skal have betydning for det til danske universiteter adgangsgivende gennemsnit, men skal gives sammen med et 12-tal, så danske studerende fortsat kan søge om optagelse på udenlandske universiteter på lige vilkår med studerende fra andre lande.  
• justere antallet af pladser på universitetsstudierne ud fra en vurdering af, hvad der bedst kan gavne samfundet.
• sætte forkyndelsen tilbage i folkeskolen. 
• fokusere historieundervisningen på at give et overblik over og evne til at gengive den danske historie frem for en værdineutral metodisk-kritisk tilgang.
• sikre de små fags overlevelse på universitetet. Genåbning af fagene oldnordisk, olddansk, moderne islandsk og færøsk. 
• faget dansk i Folkeskolen skal i gennemgribende grad introducere eleverne til dansk litteratur fra før år 1850. 

Forsvaret

For at et folk kan bevare og styrke den selvbestemmelse, der tjener det bedst, er det nødvendigt at kunne forsvare sit territorium med voldelige midler om nødvendigt. Derfor skal det danske forsvar genoprettes til en tilstand, hvor dette er muligt.

Det danske Forsvar har de seneste 30 år ændret sig til at være et ekspeditionsforsvar, hvis hovedopgaver er placeret under fremmede himmelstrøg langt fra Danmark. Det har været effektivt, når vi skulle støtte amerikanske koalitioner i fx. Afghanistan, men situationen er i de seneste år blevet mærkbart ændret, så hverken amerikanske eller europæiske regeringer regner det for vigtigt at udbrede demokratiet meget langt væk. Derfor skal det danske Forsvar omlægges og forøges markant, så det igen først og fremmest bliver et territorialforsvar, der kan varetage forsvaret af Danmark. 

For at gøre dette er det nødvendigt at øge totalforsvarsstyrken således, at det bliver muligt for Hæren at mobilisere i hvert fald 40.000 mand, der har aftjent værnepligt. Dette skal muliggøres ved en fordobling af antallet af værnepligtige, der desuden skal have forlænget deres værnepligt til 12 måneder, så de bliver i stand til at løse flere opgaver bedre.

Derudover skal også Søværnet ændre sit fokus, så det kan varetage primæropgaverne at beskytte farvandene om de danske øer og at håndhæve suveræniteten i Nordatlanten. Da det danske søværn ikke vil kunne opnå en størrelse, så det kan måle sig med mulige fjender, er det nødvendigt at oprette enheder, der primært forsvarer territoriet og besværliggør landgange og indsættelser i danske farvande. Derfor skal vi genetablere og udbygge en flåde af torpedobåde, “mineudlægningsfartøjer” og ubåde. Derudover skal Søværnet tilføres midler, så det i endnu højere grad end i dag bliver i stand til at håndhæve suveræniteten i Nordatlanten.

For at Flyvevåbnet også får styrket sine muligheder for at forsvare det danske område, skal der bl.a. etableres et luftværn.

Hjemmeværnets oprindelige formål er at kunne tjene som modstandsbevægelse i tilfælde af en fjendtlig besættelse. Ved at have en sådan organisation gøres det mere uattraktivt at besætte Danmark, hvorved sandsynligheden for fjendtlig invasion mindskes. Derfor skal Hjemmeværnet igen gøres i stand til at opfylde dette formål bl.a. ved igen at tillade hjemmeværnsfolk opbevaring af både bundstykker og geværer i hjemmet samt en øget hemmeligholdelse af Hjemmeværnets medlemmer.

Fordi Forsvaret skal ændre sit fokusområde fra at projicere magt i fjerne lande til at forsvare det Danske Riges territorium, ændrer det sig, hvilke samarbejdspartnere der er oplagte. Det er oplagt for Danmark, Norge og Sverige, som minder så meget om hinanden, og som for længe siden har begravet stridsøkserne, at forene kræfterne i et fælles forsvar, som formentlig også skulle involvere et samarbejde med Finland. Et sådant forenet forsvar vil være af stor praktisk effektivitet, og vil samtidigt kunne betyde en opblomstring af broderskabet de skandinaviske lande imellem til almindelig glæde og fornøjelse for alle skandinaver. 

Derfor vil Højre:

• tilføre markant flere midler til Forsvaret
• omlægge Forsvaret til et territorialforsvar
• styrke forsvarssamarbejdet i Norden

Kilden
Kristus er Herren. Ikke bare på det meget afgrænsede område, som man i det sekulariserede samfund kalder for det religiøse, men over hele tilværelsen. Den Drøm fra Højre, som vi her har præsenteret, udspringer af et kristent grundsyn, som opfatter det enkelte menneske som et gudskabt mysterium, der unddrager sig enhver objektiverende betragtning og som sådant lever i samfund med andre mennesker.

Mennesket er sat af Gud på jorden med visse afstukne grænser, som det tjener mennesket bedst at holde sig indenfor. Disse grænser, som både kommer til udtryk som ting, vi ikke kan ændre på, og som lovbud skrevet i vores hjerter, disse grænser er netop Guds ordning for, hvordan mennesket skal leve her på jorden. Kristus har ikke ladet der herske tvivl om, hvad der er det centrale i Guds ordning for menneskelivet: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv. I dette dobbelte bud ligger en befrielse og en forklaring af hele menneskelivet.